Grillet oksemørbrad

  • ca. 2 timer
  • 4 personer

Ingredienser

  • Grillet oksemørbrad:
  • 800 g oksemørbrad
  • 150 g blåbær
  • 150 g Jakobsens Akacie Honning
  • Kartoffelfondant:
  • 6-8 stk. bagekartofler
  • 8-10 stilke timian
  • 5 fed hvidløg
  • Salt & peber
  • Rapsolie til stegning
  • Syltede løg med anissmag:
  • 2 dl hvid balsamico
  • 1 dl Jakobsens Akacie Honning
  • 200 g perleløg
  • 2 stk. stjerneanis (hele)
  • Rodfrugter i urter:
  • 3-4 pastinakker
  • 3-4 persillerødder
  • 1½ dl rapsolie
  • 1 potte kruspersille
  • 50 g hasselnødder
  • 2 fed hvidløg
  • Salt
  • Cremet sauce lavet på bobler:
  • 3 dl mousserende vin
  • 1 løg
  • 2½ dl piskefløde
  • 2 dl kalve-/oksebouillon
  • 25 g smør
  • 1 tsk Maizena majsstivelse
  • 2 tsk vand
  • Salt & Peber
  • En smule Jakobsens Akacie Honning

Tilberedning

Grillet oksemørbrad
Oksemørbraden brunes på panden og grilles rosa i ovnen ved 185 gr., så den har en kernetemperatur på ca. 55 gr. Lad den derefter trække i en lage lavet på blåbær kogt med Jakobsens honning ved lav varme i ca. 10 min. Blend derefter blåbær og Jakobsens honning til en fin puré, som oksemørbraden vendes i.

Mørbraden kan også tilberedes på grillen.

Kartoffelfondant
Hver bagekartoffel skæres til en blok og koges i ca. 10-15 min. Derefter steges de gyldne på alle sider sammen med timian og halve fed, pillede hvidløg. Krydder kartoflerne med salt og peber.

Syltede løg med anissmag
Perleløgene pilles og koges møre i hvid balsamico, Jakobsens akaciehonning samt stjerneanis i ca. 8 min.

Rodfrugter i urter
Pastinak og persillerod skrælles og skæres i rustikke stykker. Kruspersille, olie, hvidløg, hasselnødder og salt blendes og pastinak og persillerod vendes deri. Derefter bages rodfrugterne gyldne i ovnen i ca. 30-35 min. ved 190 gr.

Cremet sauce lavet på bobler
Hak løgene fint og sauter dem i lidt smør (de må ikke tage farve). Tilsæt derefter mousserende vin, fløde og bouillon og lad saucen småsimre i ca. 15 min. Jævn den med majsstivelse rørt op i vand og smag til med Jakobsens honning, salt og peber.

PRODUKTER

Smag på det naturlige

Vi har et bredt udvalg af produkter inden for både honninger, sirup, dressinger og bolcher – fælles for dem alle er, at de er udviklet med den naturlige smag i fokus. Alle vores produkter er enten økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler

Se vores produkter her